Y-stolen af Hans J. Wegner. En af de mest solgte.

Hans J. Wegner har designet mange møbler igennem tiden, men Y-stolen er den ubestridt mest kendte stol. Y-stolen blev sat i produktion i året 1950 hos Carl Hansen & Søn, som havde sin base på Fyn. Y-stolen blev den første stol af Hans J. Wegner, som blev massefremstillet. Selv i dag er Y-stolen en af de mest efterspurgte møbelklassikere på markedet.

Y-stolen af Hans J. Wegner. En af de mest solgte.

Sådan blev Y-stolen (CH24) til på Fyn

Y-stolen blev skabt af designeren Hans J Wegner, som dengang var forholdsvis ukendt. I 1949 indleder Hans J Wegner et samarbejde med møbelproducenten Carl Hansen & Søn, som havde sin base på Fyn. Den daværende administrerende direktør Holger Hansen og hans sælger Ejvind Kold Kristensen faldt med det samme for det lette design, som Hans J. Wegner havde i sine møbler. Det lette design blev anset, som værende en fornyelse danskerne trængte til i en efterkrigstid. Under krigen blev tunge og bastante møbler end del af møbelverdenen.

Y-stolen (CH24) kom til og se verdens lys idet Hans J. Wegner fik til opgave, at tegne fire stole specielt til Carl Hansen & Søn. En af dem blev den velkendte Y-stol, som er let, elegant og yderst komfortabel. Y-stolen fik sit navn fra sit karakteristiske ”Y” i ryggen. Y-stolen blev hurtigt en populær stol, som i øvrigt var den første stol af Hans J. Wegner, som blev massefremstillet.

Y-stolen (CH24), fra design til færdig stol

Y-stolen var et større tilløbsstykke, som samtidig blev en stor udfordring. I 3 uger op til produktionen af Y-stolen skulle starte flytter Hans J.

Wegner ind hos familien Hansen på Fyn. I tæt samarbejde med producentens snedkere blev Y-stolen finpudset og gjort klar til massefremstilling.

Y-stolen kan virke simpel, men selve stolen skal igennem mere end 100 led, før den står færdig til brug. De fleste af processerne, som Y-stolen skal gennemgå, er gedigent snedkerhåndværk. Her er det hænderne der skal føle, og øjne skal se, før stolen slipper gennem det færdige nåleøje. Hans J. Wegner havde sans for detaljer og overlod intet til tilfældighederne. Y-stolen blev perfekt.

Y-stolen består af mange elementer hvoraf ryggen f.eks. kommer dampbøjet fra savværket, for derefter og blive nænsomt samlet, så alle trædele passer sammen. Træet, som anvendes til Y-stolen, bliver nøje gennemgået for og finde de perfekte trædele med den rigtige glød, struktur og linjer. Specielt det lille svaj, som går gennem stolens bagben har krævet sine prøvelser, idet Y-stolen samtidig skulle bevare sin styrke. Samtlige trædele bliver efterslebet og finpudset i hånden. Sædet på Y-stolen bliver flettet af ikke mindre end 120 meter papirsnor.

Hans J. Wegner havde sans for detaljen

Y-stolen er et større tilløbsstykke hvor intet måtte overlades til tilfældighederne. Hans J. Wegner ønskede fuld kontrol over processen og ønskede ikke, at snedkerne gik på kompromis med designet for og gøre selve produktionen nemmere. Da Y-stolen i sin tid bliver lavet, kom snedkerne på Carl Hansen & Søns værksted med forslag, som kunne lette massefremstillingen af stolen. Små detaljer. Men nej. Hans J. Wegner kunne godt se, at det ville forenkle produktionen af Y-stolen, men han ønskede under ingen omstændigheder og gå på kompromis med Y-stolens smukke udtryk og komfort.

Y-stolen blev nøje produceret efter anvisninger fra Hans J. Wegner. Det er formentligt de små detaljer, som i dag gør at netop Y-stolen er en af de mest solgte Wegner klassikere. Y-stolen bliver fortsat produceret hos Carl Hansen & Søn.

Du bestemmer træsort og farve på flet

Y-stolen fås i træsorterne eg, bøg, ahorn, kirsebær og valnød. Y-stolen fås med flet i farverne natur eller sortfarvet. Den billigste version af Y-stolen har en vejl. pris på 4.297,00 kr. og den dyreste version af Y-stolen har en vejl. pris på 8.232,00 kr.

Y-stolen kan også erhverves brugt til en god pris. Y-stolen er ikke blandt de dyreste brugt eftersom nyprisen ligeledes ikke er specielt høj. Y-stolen er lavet af høj kvalitet og er næsten uforgængelig. En brugt Y-stol i eg med naturflet vil formentligt ligge på ca. 2.000,00 kr. hvis man finder den brugt.

9 facts om Y-stolen (CH24)

  1. Y-stolen kaldes på engelsk The Wishbone Chair.
  2. Y-stolen er med tiden blevet 2 cm højere, i takt med, at befolkningen er blevet højere.
  3. Y-stolen sælges fortsat i den originale højde i Japan.
  4. Y-stolens sæde bliver flettet af ikke mindre end 120 meter papirsnor.
  5. Y-stolen skal igennem mere end 100 led, før den står færdig.
  6. Y-stolen bliver årligt produceret i ca. 17.000 antal.
  7. Danmark aftager ca. halvdelen af den årlige produktion af Y-stolen.
  8. Japan aftager lidt over en fjerdedel af den årlige produktion af Y-stolen.
  9. Y-stolen blev den første massefremstilling af et Hans J. Wegner design.
Vi opdaterer løbende indholdet i vores artikler med ny viden. Dette for at holde dem opdateret og mest aktuelle. Denne artikel er senest opdateret den 20. marts 2020. Artiklen blev oprindeligt udgivet den 19. april 2012.

Du vil måske også læse om...

Charles & Ray Eames. Parret med visioner og nysgerrighed.

Charles & Ray Eames. Parret med visioner og nysgerrighed.

af Christoffer Steenbeck
Charles(1907-1978) & Ray Eames (1912-1988) er populære, som aldrig før. Charles & Ray Eames har fået stor...
Kartell FLY loftlampe. Rund og voluminøs lampe.

Kartell FLY loftlampe. Rund og voluminøs lampe.

af Christoffer Steenbeck
Kartell FLY er navnet på en moderne og utroligt spændende lampe fra Kartell. Kartell FLY er designet af Ferruccio...
Eames Hang It All. Den opfindsomme og originale knagerække.

Eames Hang It All. Den opfindsomme og originale knagerække.

af Christoffer Steenbeck
Den klassiske Eames Hang It All knagerække er designet i 1953 af Charles & Ray Eames. Designparret satte sig for, at...
Philippe Starck. Læs alt om designer Philippe Starck.

Philippe Starck. Læs alt om designer Philippe Starck.

af Christoffer Steenbeck
Philippe Starck er en af de mest populære og efterspurgte designere i nyere tid. Museer verden over udstiller Philippe...