Wegners Shell Chair får jubilæumsudgave

CS
Skrevet af
Christoffer Steenbeck
3 min læsning
Wegners Shell Chair får jubilæumsudgave

Carl Hansen & Søn hylder et af Hans J. Wegners mest ikoniske design i forbindelse med Shell Chairs 50-års jubilæum til september. Jubilæet bliver markeret med lanceringen af en eksklusiv jubilæumsudgave af sto-len i en meget begrænset produktion og med tydelig reference til den oprindelige førsteudgave.

Shell Chair fra Hans J. Wegner

Designeren hans j wegner satte sig et mål – at skabe den ultimative skalstol. Det skulle dog tage ham flere års arbejde og udvikling før den skalstol, som vi kender i dag, så dagens lys den 20. september 1963. Der gik yderligere 35 år, før stolen opnåede den popularitet og anerkendelse, som kendetegner den i dag. Det understreger blot, hvor visionær og fremsynet en formgiver Wegner var.

Nu fejrer Carl Hansen & Søn Skalstolens 50-års jubilæum ved at lancere stolen i en eksklusiv jubilæumsud-gave. Stolen kommer til at blive produceret som en enkeltstående produktion i blot 150 nummererede ek-semplarer på verdensplan.

Stolen vil, præcis som de første modeller for 50 år siden, være udført med sæde og ryg i oliebehandlet teak. Stellet vil være i oliebehandlet eg, og stolen bliver polstret med det meget sjældne og eksklusive, røde ni-gerskind, der er særlig tæt i strukturen, hvilket giver en utrolig holdbar og stærk skindkvalitet.

Nigerskind kommer fra en særlig slags afrikanske geder, der kun opdrættes langs Nigerflodens bredder. Nigerskind kan kendes på den synlige aftegning af rygsøjlen i læderets struktur, der gør hvert skind helt unikt – på det røde nigerskind er denne linje endda også mørkere i farven. Dette særlige kendetegn er ni-gerskindets adelsmærke, og det som blandt andet gør, at nigerskind adskiller sig tydeligt fra andre typer skind. Desuden er nigerskind vegetabilsk garvet og anilinfarvet, der bevarer det enkelte skinds naturlige struktur og kendetegn fra livet i naturen. Bevarelsen af dette naturlige præg giver nigerskind en helt sær-egen skønhed.

At Shell Chair nu er blevet en af Hans J. Wegners mest ikoniske design og en af Carl Hansen & Søns mest internationalt anerkendte møbler glæder direktør Knud Erik Hansen. Han fortæller: ”Hans J. Wegner var i sandhed en visionær møbelsnedker. Hans designarv fortjener, at vi hylder Skalstolen med en ganske enestå-ende jubilæumsudgave, ligesom materialevalget afspejler holdbarheden i Wegners design. Vigtigt for os var også, at der er en klar reference til stolens førsteudgave, der også var udformet i teak. Den særlige kombi-nation af teaktræet, det røde nigerskind og begrænset produktion gør jubilæumsudgaven til et oplagt sam-leobjekt.”

Bag om Skalstolen, Shell Chair

Hans J. Wegners Shell Chair, også kendt som CH07, viser med sine bløde linjer og organiske former, at Wegner havde en unik forståelse for de muligheder og udfordringer, som træet giver til en designer. For at skabe yderligere stabilitet til den trebenede stol, designede Wegner det dobbeltstel, som både giver stolen sit meget dynamiske udtryk og samtidig styrker ryggen. Stolens geometriske opbygning gør den til et grafisk stærkt møbel, der tilmed er smuk fra alle vinkler.

Med indtoget af lamineret og formspændt træ som møbelmateriale i 1930’erne blev det for alvor muligt at skabe skalstole, som vi kender dem i dag. Nogle af de tidlige mestre inden for denne kategori var finske Al-var Alto og amerikanske Charles Eames, hvorfra Wegner fik meget af sin inspiration.

Da Wegner designede skalstolen ønskede han at udvikle en stol, som både levede op til sine egne visionære og minimalistiske idealer og samtidig var indbegrebet af komfort. Det var dog ikke før i 1963, at den skalstol vi kender i dag, blev lanceret for første gang på den årlige snedkerlaugudstilling. Med Wegners forståelse for kroppens siddestilling, udviklede han en ny type skalstol uden armlæn og i en meget tilbagelænet kon-struktion, som passede til tidens internationale formsprog. Dette manifesterede Wegner som en af tidens største møbeldesignere, ikke bare i Danmark men også på den globale scene.

Hvad koster Shell Chair af Wegner?

Skalstolens jubilæumsudgave fås med sæde og ryg i oliebehandlet teak og stel i oliebehandlet eg. Stolen er produceret i formspændt finer og er polstret med nigerskind. Stolens sædehøjde er 35 cm, højden er 74 cm, bredden er 92 cm og dybden er 83 cm. Jubilæumsudgaven fås i udvalgte butikker i hele verden fra 20. september 2013. Vejl. udsalgspris er 30.000 kr.

Oprindeligt udgivet 10. september 2013, opdateret mange gange siden
Du vil måske også læse om...
Paustian huset. Se hvilke designklassikere Paustian distribuerer.
Indlæg

Paustian huset. Se hvilke designklassikere Paustian distribuerer.

Paustian er firmaet, som distribuerer en lang række klassikere, som vi... [Læs mere]
CS
Skrevet af
Christoffer Steenbeck
Verner Panton Chair. S-kurven der blev til en stol.
Indlæg

Verner Panton Chair. S-kurven der blev til en stol.

Panton Chair er tegnet af Verner Panton i 1959, som en reaktion til... [Læs mere]
CS
Skrevet af
Christoffer Steenbeck
Hee Welling. Læs alt om designer Hee Welling.
Indlæg

Hee Welling. Læs alt om designer Hee Welling.

Hee Welling (1974-) havde oprindeligt kursen sat mod... [Læs mere]
CS
Skrevet af
Christoffer Steenbeck