Sådan vælger du de rigtige gardiner

Trænger stuen, soveværelset eller køkkenet til et friskt pust? Eller er du flyttet og mangler lidt inspiration, så alle husets rum bliver indbydende og hyggelige? Der kan være mange grunde til at investere i nye gardiner til hjemmet. Uanset årsagen er det vigtigt, at du finder de gardiner, der matcher dine ønsker om lysindfald, design og udtryk.

Vælg den rette gardintype

Der findes flere typer gardiner, og det kan være svært at vurdere, hvilke slags, der er de rette for netop dig. Valget bliver dog en tand nemmere, hvis du kender lidt til de mest populære gardintyper og deres fordele.

Lamelgardiner

Med lamelgardiner kan du selv bestemme, i hvor høj grad dagslyset skal dominere rummet. Du kan trække gardinerne fra, lukke dem til eller dreje dem, så kun den helt rette mængde lys slipper ind. Lamelgardiner kan passe til alle rum og alle typer vinduer, men er særligt fine i stuen eller soveværelset, da du netop kan tilpasse lysindfaldet efter behov. På den måde undgår du skarpt lys, når du for eksempel skal se fjernsyn eller vil tidligt i seng. Lamelgardiner fås i flere farver og i forskellig bredde, så det er nemt at skabe et personligt udtryk i hjemmet med gardinets elegante, lige linjer.

Rullegardiner

Rullegardiner er især velegnede til dit soveværelse. De er nemme at rulle op og ned og fås blandt andet i mørklægningsmateriale, så intet lys slipper ind. Rullegardiner behøver langt fra at være i traditionelle farver som sort eller hvid. Online kan du for eksempel finde modeller i demin eller colour blocking, ligesom du kan vælge mellem flere typer og farver af sting og stænger.

Plisségardiner

Denne type gardin har små folder, er nemme at rulle op og ned og passer særligt godt til køkkenet eller badeværelset. Selvom gardinet er rullet ned, kommer der nemlig stadig lys ind i rummet. Stilmæssigt er gardinet klassisk og tidløst, og du har mange muligheder for at skræddersy det til netop dit vindue. Eksempelvis onlin kan du finde og vælge en såkaldt top-down buttom-up løsning, hvor gardinet placeres helt præcist i forhold til sollyset. På den måde bevarer du udsigten fra dit vindue, men undgår at få den skarpe sol i øjnene.

Duo Roller

Duo Rollers fungerer som et rullegardin, men består af både transparente og ikke-transparente stoffer. Det betyder, at du får lys ind i rummet, selvom gardinerne er trukket for. Denne type gardin er derfor velegnet til rum, hvor du ønsker både lys og afskærmning på samme tid. Det kan for eksempel være i køkkenet, stuen eller på kontoret. Rummet får et særligt lysspil på grund af gardinets blanding af transparente og ikke-transparente stoffer, og med de forskellige designmuligheder er det en oplagt chance for at sætte dit helt eget præg på hjemmet.

Find din gardinstil

Når du har bestemt dig for gardintypen, begynder alt det sjove. Nu skal du nemlig tage stilling til design og farve. Online kan du eksempelvis lade dig inspirere af tidens trends som det farverige colour blocking, den rå denim, det antikke og glamourøse heritage eller det romantiske poetry.

Alliér dig med en professionel

Selvom du på egen hånd har forelsket dig i en særlig type gardin, er det altid en god idé at tage en snak med en professionel forhandler, som blandt andet kan hjælpe dig med rådgivning eller opmåling. Besøg din nærmeste forhandler af gardiner eller bestil et besøg af en gardinbus. Så kan du helt uforpligtende tage stilling til stof og design i dit eget hjem.

Vi opdaterer løbende indholdet i vores artikler med ny viden. Dette for at holde dem opdateret og mest aktuelle. Denne artikel er senest opdateret den 20. marts 2020. Artiklen blev oprindeligt udgivet den 15. juni 2015.

Du vil måske også læse om...

Charles & Ray Eames. Parret med visioner og nysgerrighed.

Charles & Ray Eames. Parret med visioner og nysgerrighed.

af Christoffer Steenbeck
Charles(1907-1978) & Ray Eames (1912-1988) er populære, som aldrig før. Charles & Ray Eames har fået stor...
Kartell FLY loftlampe. Rund og voluminøs lampe.

Kartell FLY loftlampe. Rund og voluminøs lampe.

af Christoffer Steenbeck
Kartell FLY er navnet på en moderne og utroligt spændende lampe fra Kartell. Kartell FLY er designet af Ferruccio...
Eames Hang It All. Den opfindsomme og originale knagerække.

Eames Hang It All. Den opfindsomme og originale knagerække.

af Christoffer Steenbeck
Den klassiske Eames Hang It All knagerække er designet i 1953 af Charles & Ray Eames. Designparret satte sig for, at...
Philippe Starck. Læs alt om designer Philippe Starck.

Philippe Starck. Læs alt om designer Philippe Starck.

af Christoffer Steenbeck
Philippe Starck er en af de mest populære og efterspurgte designere i nyere tid. Museer verden over udstiller Philippe...